Livet var krævende
Jeg var et af de mennesker, som syntes, at det at være i livet krævede meget.
Hvordan skulle man være, for at andre kunne lide een?
Hvorfor var livsomstændighederne så hårde?
Hvornår ville livet blive let?
Det var ikke nemt at skabe nye relationer, og jeg var meget begrænset i mine udfoldelser, som for det meste kun fandt sted i mine dagdrømme. Jeg mødte konstant mennesker, som ikke var så nemme at have med at gøre, og jeg følte mig ikke mødt.
Dygtig, men der manglede noget
Jeg arbejdede med tal, som jeg var rigtigt dygtig til. Det blev til en regnskabschef stilling og senere kaosoprydder i større virksomheder, men alligevel var der noget andet, jeg gerne ville, men hvad?
Og hele vejen kæmpede jeg med lavt selvværd og dårlig selvtillid.
Mobning og tab
Livet var hårdt, lige fra starten. Jeg var en del syg som barn og blev mobbet i skolen, men det stoppede ikke her.
Min far døde, da jeg var knap 16. Han efterlod min mor med 4 børn i alderen 12-18 og en økonomi, som kom til at hænge i laser.
Min stedfar døde efter lang tids kræftsygdom, da jeg var midt i tyverne.
Min mor blev senil som 60 årig, lige da jeg som 29 årig havde fået min anden datter.
Så nu måtte det da være slut, men nej den hårdeste prøvelse lå og lurede lige rundt om hjørnet som følge af en alvorlig sygdom i familien, og det påvirkede hele familien meget.
Orkede næsten ikke mere
Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke rigtigt orkede livet mere og var tæt på at opgive.
Men før det gik helt galt, var jeg gået i gang med forskellige uddannelser. I glimt så jeg, at nok var jeg ikke herre over mine livsomstændigheder, men det kunne være min afgørelse, hvordan de skulle påvirke mig, hvordan jeg generelt ville opfatte livet, og hvor lykkelig jeg ville være.
Lyspunkter
Jeg fortsatte med at tage uddannelser, læse bøger, se og høre online kurser og fik efterhånden ikke blot ændret måden at være i mit liv på, men også fundet ud af, hvilke elementer der var vigtige i denne proces.
Det blev tydeligt, hvordan disse elementer ikke er til stede hos mennesker, som ikke trives, og som derfor ikke har de relationer, de ønsker, eller den livsudfoldelse, som de gerne vil have.
De bruger deres energi på at synes, at omverden burde reagere anderledes, end den gør, eller at de er født under en uheldig stjerne.
Trivslen kommer, når vi accepterer, at omverden er, som den er, at mennesker er, som de er, og at vores lykke kommer indefra. Når vi når så langt, kan vi opnå en indre ro.
Forfølger min drøm
I dag forfølger jeg min livsdrøm om at hjælpe andre til at trives bedre. Det gælder både i samarbejdet på arbejdspladser og for private.
Mine livsomstændigheder opfører sig stadig ikke altid lige pænt, men de er ikke afgørende for min lykke. Jeg kan stadig tage en nedtur, men den varer ikke ret længe.
I relationer er der sket forandringer, og der hvor andre har udfordringer med en relation, har jeg i dag som regel ikke et problem. Det er en befrielse, som giver mig masser af energi, gå på mod og mulighed for at hjælpe andre mennesker.
Uddannelse og erfaring
Den viden og praktiske erfaring, jeg har i dag, gør det muligt for mig ikke at tage livet personligt og give slip, når tingene ikke lige udvikler sig, som jeg gerne vil have det.
Jeg har fundet frem til grundelementerne, som ikke kræver at man går i terapi. De er let tilgængelige og virker. For nogle (der iblandt mig) kan det tage tid at skabe forandring, men det er blot fordi ens egne mønstre er så fastlåste, at det kræver lidt tid at låse op.
Rejsen til trivsel
At lære at trives er rejsen værd, for det giver mulighed for at leve livet fuldt ud, og har man med andre mennesker at gøre i sit arbejde, sker der positive ændring i relationerne.
Man kan give så meget mere, når man har en indre styrke og ro, hvad enten man ikke er enig, skal sætte en grænse, deltage i en diskussion, hjælpe på vej eller fastholde noget positivt.
Så kig rundt og se om der er noget, som kan inspirere dig til at skabe nye perspektiver for dig selv og andre.