Et-Benede??
– det er altså et udtryk indianerne bruger om træerne. Hvis du nu tænker, at den er for laaaangt ude, så hold venligst ved lidt endnu, for jeg har selveste professor Steen Hildebrandt i ryggen og min egen oplevelse.
Jeg blev helt paf
Jeg læste et nyhedsbrev af Steen Hildebrandt. Han er professor i ledelse og må derfor formodes at være ret akademisk, men han skrev: ”Ganske vist har naturen ingen hjerne, som vi mennesker har; men naturen har en indbygget visdom, der ser ud til at overstige kombinationen af den menneskelige hjernes kapacitet og menneskers emotionelle strukturer” – og jeg som troede, at det kun var os, som beskæftiger sig med det indianske, som vidste det.
Så hvilken visdom har de et-benede, som jeg ville ønske, jeg havde forstået langt tidligere i mit liv?
Først vil jeg fortælle dig historien, og bagefter hvad jeg kunne have lært af de et-benede.
Nu handler historien om en situation mellem mig og mine børn, hvor jeg dummede mig ufatteligt, men det kan ske i alle relationer i forskellige variationer. Og relationer er alle vegne, hvor vi kigger hen: voksen-voksen, børn-voksen, i familier, kollegaer, chef-medarbejder, samarbejdspartner osv.
Når følelser tager over
Der var engang mor (læs mig) som ikke helt havde styr på sine egne følelser (måske noget du genkender - fra andre selvfølgelig). Hun kunne blive noget så trigget, når nogle bestemte ting skete, men ikke nok med at hun blev trigget, hun stoppede ikke der, nææ hun reagerede på det. Nu er der måske nogle, som vil tænke, ja hvad ellers – det vil du kunne se, når du når til de et-benedes visdom.
Reaktionen var surhed – og sure kan vi alle blive, men i så lang tid? Det kunne være meget lang tid, endda dage! Forestil dig at du er barnet, og du ikke fatter en lyd, kun at du må have været meget slem, for din mor er sur – længe. Så længe at du ikke længere kan huske, hvad der udløste det, men du sidder tilbage med følelsen af usikkerhed og drager den konklusion, at det er farligt at gøre mor sur, og når det sker, har du gjort noget, der er ufatteligt dumt.
Undskyld
Mine børn kan stadig som voksne ramme den følelse, når jeg ikke er enig med dem, men heldigvis bliver de ikke i følelsen, for vi har talt om det. Jeg har lært ikke længere at forsvare min reaktion fra dengang med et ”jamen, det var fordi…”. Jeg har sagt undskyld, for det var mig som var ufattelig dum, og at jeg ville ønske, at jeg havde været klogere og taget mig af mine egne følelser og reaktioner i stedet for at hælde det over på dem.
Hvor er det så lige træet kommer ind?
Forestil dig et træ. Måske har du et træ, som du tiltrækkes af. Et af mine står ude ved vandet på en skrænt. Det giver mig ro at være ved træet, en oplevelse af storslåethed, for træet var her før mig og vil være her efter mig, men ud over det, hvad er så træets visdom?
Rødderne
Et sundt træ har stukket sine rødder godt ned i jorden, så det er godt forankret, når det begynder at blæse. Via rødderne optages næring fra jorden, så træet kan vokse og være livskraftigt.
Har du et stærkt rodnet, så du kan stå stabilt under kriser? Eller bliver du mere skrøbelig for hver krise? Giver dine rødder dig støtte, så du kan stå op for dig selv? Eller frygter du, hvad andre tænker om dig, og forsøger hele tiden at finde ud af, hvordan du kan undgå at vælte? Rødderne afslører, hvordan du har det med dig selv.
Mine rødder var svage, jeg var ikke forankret. Jeg blev kastet omkuld, når bare en lille brise kom et bestemt sted fra. Jeg reagerede uhensigtsmæssigt, fordi jeg forsøgte at få fodfæste og føle, at jeg havde styr på det. Det gav bare mere blæsevejr, for jeg havde ikke styr på det. Jeg manglede et sundt udgangspunkt, så jeg kunne begynde at vokse som menneske og få styr på det.
Stammen
Den solide stamme øger sit omfang med årene og giver grene og blade et fundament for at kunne brede sig ud mod verden. Den trækker vandet fra rødderne op til toppen. Dens bark er som en hud, der beskytter mod vejr og angreb.
Er du “tykhudet” ligesom barken, så livets prøvelser ikke får lov til at påvirke dit liv negativt? Bruger du din livserfaring til hele tiden at opbygge din forståelse af livet, dig selv og andre, ligesom åreringe bygger op. Årringe er først bløde, men bliver så til kernetræ, og skaber en stærk indre styrke.
Jeg blev ved med at lade småting påvirke mit liv negativt. Det var som om, at jeg nogen steder ikke havde bark til at beskytte mig. Jeg sørgede heller ikke for at heale mine sår (steder uden bark). Jeg skældte ud på andre, som kom til at røre ved mine sår, og sagde, at det var deres skyld. Jeg reagerede i stedet for at respondere. Reagere er at genopføre et mønster, vi kender uden at tænke over det. Respondere er at tage ansvar, mærke efter, stille spørgsmål og træffe et valg.
Toppen
Her folder træet sig ud med sine grene og blade. Her bliver lys og vand omdannet til energi og ikke mindst den ilt, som vi alle er afhængige af.
Hvis du nu tænker på dig selv som et træ!
Søger du så lyset og konverterer din energi til udvikling af dit potentiale? Sanser du den påvirkning, du er udsat for, og beslutter, hvordan du vil bruge den? Bidrager du, eller krøller du sammen og visner?
Jeg ville så gerne have en flot krone. Men da mine rødder var svage og stammen sårbar, var det en lidt hård opgave. Jeg ville gerne bruge mit liv på en god måde, have et sundt privatliv, være en god kollega og chef, have stærke relationer, men da relationen til mig selv var svag (rødder og stamme), var det ikke muligt.
Der var engang en mor, der dummede sig ufatteligt
Meget er sket siden. Rødderne er blevet stærke. De åbne steder uden bark er blevet dækket med ny bark, og toppen sætter nye grene og blade. Mine børn har tilgivet mig. Jeg er blevet et stærkere menneske og har fået stærkere relationer – ikke mindst til mig selv!
Flere årringe
Årene går, og jeg bliver ældre, men med det får jeg også flere og flere årringe, som er mine livsoplevelser der, bliver konverteret til livserfaring.