Kan man midt i kaos være lykkelig og må man?
Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, om man kan være lykkelig, selvom kaos raser, ville mit svar havde været et stort NEJ, men også et rungende NEJ til om man har lov til at være lykkelig.
Af en eller anden mærkelig årsag greb jeg fat i en bog af Eckhart Tolle. Han skrev, yderst provokerende, at hvis man lod alle tanker om fortid og fremtid drive væk og kun var til stede i nuet, ville man være lykkelig. Skulle det virkelig være så enkelt? NIX den hopper jeg ikke på. Jeg var dog alligevel lidt nysgerrig og tænkte ”Okay jeg prøver det af, så er det i hvertfald bevist, at det ikke virker”.
Som sagt så gjort
– jeg gik ind i soveværelset, lagde mig på sengen, lukkede øjne og hver gang en tanke hvor jeg bekymrede mig om fremtiden gjorde sin entré, sagde jeg pænt ”tak for at du er kommet, men du må godt gå igen”. Det samme med tankerne om det, som ikke skulle være sket i fortiden, ”tak for at du er kommet, men du må godt gå igen.” Det tog sin tid, for der var mange tanker, de stod i lange køer, linet op for at komme til, ofte kom de væltende i bunker, faldt over hinandens ben for at være sikre på, at netop de kom til.
Men det lykkedes til sidst at komme igennem dem, og i et split sekund var jeg lykkelig! Jeg blev først virkelig overrasket, og så blev jeg bange, så bange at jeg skyndte mig invitere alle tankerne tilbage, så jeg kunne være ulykkelig, for jeg kunne jo ikke tillade mig at være lykkelig, når min datter var syg, og det hele gik a h….. til, vel?
Men oplevelsen satte alligevel spor i mig
Senere deltog jeg i et længerevarende kursus om tanker, og om hvordan de styrer vores liv, hvis vi ikke undersøger dem. Som en del af undersøgelsen, skal man spørge sig selv, om en tanke giver stress/lidelse eller ro, og hvis det er det første, hvordan man vil have det uden den tanke! Det kan være yderst angst provokerende for det helt mærkværdige er, at vi gerne vil holde fast i tanker, som stresser os, vi er knyttet til dem, vi kender dem, de er som nære venner. Vi har bunker af argumenter for, hvorfor de er rigtige: ”Det er jo virkeligheden”, ”En ordentlig mor bekymrer sig”, ”Jeg bliver ikke respekteret”, ”Mit liv ER jo hårdt” osv.
Er det ikke mærkværdigt, hvordan vi stædigt holder fast i tanker om fortiden eller fremtiden, som ikke gør os godt. Det er som om, det er farligt at give slip på dem. Men ved at give slip får vi muligheden for at skabe lykken indefra.
Hvis du nu tænker, jamen mine tanker er om nutiden, og når jeg tænker ”jeg er ikke god nok, kan jeg ikke være lykkelig". Prøv alligevel at undersøge hvor den tanke har rod, og du vil opdage, at den bygger på fortiden f.eks. ”Det jeg gjorde i går viser, at jeg ikke er god nok”. Det kan også være du tænker ”mit liv er ikke sjovt, for det går hele tiden galt”, men igen refererer du til hændelser i fortiden eller fremtiden og ikke lige nu. Hvis du står midt i kaos f.eks. en fyring, en skilsmisse eller andet er det så ikke nutidigt? Jo men det bygger stadig på at ville ændre fortiden ”jeg burde ikke være fyret”, ”det er svært at skulle skilles”, men det er sket (fortiden), og du kan ikke ændre det ved at være ulykkelig. Så lige som jeg, kan du med træning skabe oaser af lykke selv midt i kaos, der hvor du giver slip på tanker som trækker dig ned og er i nuet. Og husk at give dig selv lov, at være lykkelig er vores fødselsret.
Hvis du har lyst til at prøve, så er her en lille opskrift:
- Find et sted hvor du kan være i fred og ro
- Lad kroppen falde til ro
- Giv så slip på tanker om fortid eller fremtid, som ikke gør dig godt
- Hvis en tanke holder fast, så spørg dig selv, om den giver dig stress/lidelse eller ro.
- Hvis det er stress/lidelse, så spørg dig selv, hvordan du vil have det, hvis du ikke kunne tænke tanken. Det plejer at gøre det nemmere at slippe den.
- Hvis tanken fortsat holder fast, så undersøg hvorfor du er knyttet til den, hvad giver den dig, og spørg dig selv om du ikke kan finde en bedre måde at opnå det på.
Slået af indsigt
Lad mig lige give dig et uddrag fra Jill Bolt Taylors bog ”Slået af indsigt” hvor hun beskriver netop det at kunne skabe lykken i kaos:
”Min slående indsigt (effekten efter hjerneblødningen) har givet mig den uvurderlige gave at vide, at dyb indre fred blot er en tanke/følelse borte (en tanke/følelse som skaber lykke). At opleve fred betyder ikke, at dit liv altid er lyksaligt. Det betyder, at du er i stand til at øse af en tilstand af lyksalighed i sindet midt i det normale kaos i et hektisk liv. Jeg er klar over, at for mange af os kan afstanden mellem vores tænkende bevidsthed og vores medfølende hjerte sommetider opleves som mange kilometer lang. Nogle af os kan tilbagelægge denne afstand, når vi vil. Andre er så opfyldt af håbløshed, vrede og elendighed, at blot tanke om fred i hjertet føles fremmed og utryg.”