Du blev ikke født som IKKE god nok - du har bare glemt, at du er god nok
Derfor er det muligt at finde din indre styrke og stå stærkere
Forestil dig en barselgang, der er fuldt af nyfødte baby’er. Forestil dig nu, at det er lige præcis den dag, du blev født og lige præcis den barselgang, du lå på, hvis du altså ikke er født hjemme.
Den usynlige afgørelse
Lad os nu antage, at der er en usynlig person til stede, som bevæger sig rundt fra nyfødt til nyfødt. Han har 2 magiske stempler i sine hænder. På det ene står der: ”OK”, på det andet: ”Ikke OK”. Hans opgave er at foretage en opdeling af de små mennesker om, hvem der er OK, og hvem der er ikke er OK. Helt stille bevæger han sig rundt og finder de små mennesker, som han skal stemple usynligt i panden med ”OK” og dem, som han skal stemple usynligt med ”Ikke OK”. Hver dag bevæger han sig rundt blandt de nyankomne og hvisker for sig selv, mens han stempler: OK, OK, Ikke OK, OK, Ikke OK, Ikke OK. Ingen andre kan se mærket, men det lille menneske ved besked, og det vokser op og lever sit liv i overensstemmelse med mærket i panden. Det ved, at det er mindre værd.
Hvilket stempel tror du, at du fik?
Var det OK? Så tillykke! Og dejligt, at du er med til at gøre verden til et bedre sted at være. For jo mere vi føler, vi er OK, jo mere overskud har vi, og jo mere kan vi give til vores omgivelser.
Føler du selv, at du fik stemplet ”Ikke OK”? Men du kan jo ikke være mindre værd. Det kan ikke lade sig gøre. Der var ingen usynlig person med et stempel. Der var ingen, som blev valgt ud som mindre værd. Vi er alle OK.
Har du selv nogensinde set en baby og tænkt ”Ikke OK” – nej vel.
Da vi glemte, at vi var OK
Det som skete var, at vi alle blev født og var OK. Jeg plejer at sige, at vi blev født som baby tumlinge. I ved den der legetøjsfigur, som rejser sig op igen, ligegyldigt hvor meget vi skubber til den.
Måske kan du ikke huske det, men sådan havde du det også i starten: Når noget gik dig imod, væltede du, men du vippede tilbage til dit eget stærke udgangspunkt. Du var dig, du hvilede i dig selv, havde selvværd samt selvtillid og balance.
Men måske glemte du undervejs at være en Tumling? Du var udsat for livets genvordigheder, og det blev sværere og sværere at ”rejse sig”, når du væltede.
Efterhånden lærte de fleste af os at gøre os mere firkantede, så vi ikke væltede så let, men prisen var høj. En firkantet klods står bedre fast end en Tumling, men når den vælter, så vælter den for alvor, og den rejser sig ikke så let igen.
Er der steder i dit liv, hvor du er firkantet? Hvor tristhed, vrede, uretfærdighed, frygt eller lignende gør det svært for dig at være fleksibel, og hvor du ville ønske, at dine reaktioner var anderledes, end de er?
Lær at blive en Tumling igen, find din indre styrke og stå stærkere. For som en Tumling står du rigtigt stærkt. Nok vil du svaje alt efter omstændighederne, for livet sker jo derude omkring os, men du vil altid rejse dig igen og finde dit balancepunkt, som er udgangspunktet for din styrke.
Så her får du 5 af Tumlingens tips til at finde din indre styrke og stå stærkere!
1. Stegepander forbudt udenfor køkkenet
“Du kan ikke kontrollere dine tanker, men du kan stoppe dem i at kontrollere dig.”
Kender du til det, at du slår dig selv oven i hovedet over noget, du har sagt eller gjort, eller noget du har undladt at sige eller gøre? Du bebrejder og bekræfter dig selv i, hvor dum eller forkert du er.
STOOOP! Stegepander hører til i køkkenet og er kun til at lave mad på. Og STOP er netop nøgleordet, for vi kan ikke kontrollere vores tanker eller tvinge dem væk, men vi kan vælge at forholde os til dem og dermed stoppe dem i at kontrollere os. Det bemærkelsesværdige er, at når vi begynder at forholde os til vores tanker, begynder de faktisk at ændre sig. Når vi ikke længere tager for givet, at tankerne er sande, er det som om, de ændrer karakter og bliver mere positive og støttende.
Så stil spørgsmål til dine tanker i stedet for at tro ukritisk på dem og bruge dem til bekræftelse af, at noget er skidt.
Trin 1.
Start med at byde tanken velkommen med f.eks.: “Nå, er du der? Dig kender jeg godt. Hvad vil du mig?” Jeg bliver stadig ind i mellem “ramt” af tanker fra dengang, hvor jeg slog mig selv oven i hovedet med stegepanden, og nu siger jeg i stedet for: “Hej gamle Mari-Ann, hvad er det, du vil gøre mig opmærksom på?” Alene det er med til at tage saft og kraft ud af tanken.
Trin 2.
Vend så tanken om til et spørgsmål i stedet for en konstatering. Hvis du f.eks. siger til dig selv: “Nu dummede jeg mig igen,” så vend det om til: “Hvad kunne jeg godt tænke mig at være i stand til i denne situation?” Og lad nu være med at tro, at du ikke kan ændre adfærd. Selvfølgelig kan du det. Din hjerne er ligesom en harddisk: Når du stiller de rigtige spørgsmål, vil den gå i gang med at søge svarene, og du vil automatisk blive opmærksom på, hvad der skal til. Hvis du derimod beder hjernen bekræfte, at du ikke kan finde ud af et eller andet, så finder den eksempler på det. Hjernen er en lydig tjener. Så overvej, hvilke spørgsmål du stiller dig selv. Er de livsbekræftende eller livsformindskende?
Lad os tage et par eksempler:
- Hvorfor siger jeg altid noget dumt? – Hvad kunne jeg godt tænke mig at give udtryk for?
- Hvorfor skal han altid være sådan? – Hvad skal der til for, at jeg kan håndtere det?
- Hvorfor kan jeg ikke lære at passe på pengene? (efter endnu et par sko) – Hvordan kan jeg styre mit impulskøb?
Eget eksempel:
- Hvorfor skal det være så svært at skrive? – Hvordan kan jeg slå hjernen fra og bare skrive?
Et lille trick kan være, at du udskifter spørgeordet hvorfor med et andet spørgeord, som hvad eller hvordan. Ofte ligger der en bebrejdelse bag, når vi bruger ordet hvorfor. Så lad være med at bebrejde dig selv ved at spørge, hvorfor du gjorde det eller det. Spørg hellere ind til hvordan du kan ændre det. Og prøv også at bruge ordet hvorfor mindre, når du taler med andre mennesker. Så vil samtalerne åbne sig mere og blive mere givende.
Og husk så at lægge mærke til de gange, hvor du faktisk lykkes med det, der er din udfordring og puds glorien eller klap dig selv på skulderen (det glemmer vi nemlig), i stedet for at slå dig selv med en stegepande, når du ind i mellem falder tillbage i de gamle vaner.
2. Stop opbygning af en indre dialog, når den forhindrer dig i at være nærværende
Du får lige en historie:
To munke på pilgrimsfærd kom til et vadested ved floden. Dér stødte de på en pige klædt i sit fineste tøj. Pigen var ganske rådvild, for vandet stod højt i floden, og hun ville ikke ødelægge sit tøj. Uden yderligere ståhej tog den ene af munkene hende på ryggen, bar hende over floden og satte hende tørskoet ned på den modsatte bred.
Derpå fortsatte munkene på deres vej. Men efter en times tid begyndte den anden munk at beklage sig: “Det er forkert at røre ved en kvinde; det er imod vores kald at have kropskontakt med en kvinde. Hvordan kunne du forbryde dig mod vores ordensregler?”
Munken, der havde haft pigen på ryggen, forsatte i tavshed, men sagde så til sidst: “Jeg satte hende fra mig ved flodbredden for en time siden. Hvorfor bærer du stadig rundt på hende?” - Irmgard Schloegl – Zenmestrenes visdom
Hvor tit har du gået med en indre dialog om, hvad der ikke skulle være sket eller sagt? Ligesom munken, der gik og skumlede over, at den anden munk havde taget pigen op. Eller måske bruger du en masse krudt på at tænke over: “Hvis jeg nu havde sagt sådan, så ….”, “og så ville han sige …, og så ville jeg sige ..." Ofte fører vi en indre dialog samtidig med, at vi taler med den anden. Hjernen kører for fulde omdrejning måske før, under og efter en samtale. Reelt sætter det os ud af spillet, for vi er så opslugte af vores egne tanker og den dialog, vi er ved at opbygge, at vi ikke er ordentligt til stede og hører, hvad der rent faktisk bliver sagt.
Forestil dig, at du er skuespiller og i gang med at sætte et stykke op, som du selv har skrevet. Dialogen i stykket har du bygget op ud fra dine tanker. Problemet er bare, at du har glemt at give manuskriptet til dine medspillere, så de improviserer. Det betyder, at mens du er i gang med at fremføre manuskriptet, så er de andre et helt andet sted. Din hjerne kører nu på højtryk med, hvad du synes, de skulle sige eller ikke sige, skulle have sagt eller ikke sagt. Hvis du vil styre samtalen på en bestemt måde, skulle du i stedet dele dit manuskript ud på forhånd og så bede de andre om at følge det, så er der da lidt styr på samtalen, men heller ikke mere. Hvis vi vil blive klogere, forstå bevæggrunde og bevæge os mod en løsning, så drop den indre dialog (altså dit manuskript) og vær nærværende og åben i samtalen.
Jamen, hvordan stopper jeg så den indre dialog?
- Du må acceptere, at du ikke er med i et teaterstykke, og der ikke er brug for et manuskript. Du har ikke eneret på samtalen. Hvis I er to mennesker, har I begge indflydelse.
- Vær nysgerrig - Spørg dig selv, hvad man skal tænke for at sige sådan (vedkommende må jo tænke anderledes end dig, hvis du ikke kunne finde på at sige, som han/hun gør).
- Spørg ind til det, den anden siger, vær undersøgende, vær ærlig. Hvad tænker du, når du siger sådan? Jeg har det svært med det, du siger osv.
Og hvis det ikke løser noget, så giv slip. Du kan ikke ændre på det, som er sket. Og når tankerne så kommer tilbage om, at det skulle være anderledes, så gå tilbage til tip nummer 1, som hjælper dig med at få hjernen til at arbejde for dig i stedet for imod dig.
3. Hozro – du må godt give dig selv lov
Navaho indianerne har et begreb som hedder Hozro.
Hozro betyder, at du er ansvarlig for din egen balance. Ikke kun på den måde, at det er dig, som skal sørge for at være i balance, men også at du rent faktisk har et ansvar for at være i balance, for hvis du er i ubalance, spreder du det til dine omgivelser.
Og hvem vil ikke gerne være i balance? Er det ikke det, vi hele tiden taler om og søger? Ofte er det bare ud fra holdningen om, at det er lidt luksus. Det er som om, at vi ikke vil give os selv lov til at gøre det, som vi har brug for, for det er mere rigtigt at ofre sig. Så slipper vi også for den dårlige samvittighed over at tilgodese os selv og sætte os selv i første række.
Vi bliver martyrer. Men det er svært at leve op til en martyr. De gør jo altid det "rigtige". Et eksempel kan være, at vi møder på arbejde, selvom vi er syge, fordi vi er så pligtopfyldende på trods af, at vi smitter andre. Og på den måde sætter vi standarden for, at alle andre også bør være så pligtopfyldende og møde syge på arbejde. Sådan presser vi os selv og hinanden, frem for at lytte til vores egentlige behov og ønsker. De fleste af os accepterer gerne, når andre er syge, så hvorfor er det så svært at tro, at andre også vil acceptere, at vi er det?
Så når du står overfor et valg, som tilgodeser dig og skaber balance kontra noget, andre ønsker, så overvej: Hvis du vælger at tilsidesætte dig selv og dine egne ønsker, hvad er så egentlig din begrundelse for det, og er den reel? Er du bange for at såre andre, bange for hvad de tænker om dig? Er det lettere bare at gøre det, andre ønsker, frem for at stå ved dig selv? Har de andre alvorligt brug for dig, og har ikke andre muligheder, så du gerne vil hjælpe dem? Eller har de andre muligheder, og du kan bare ikke rigtigt lide at sige nej? Er du bange for konsekvenserne? Er du måske fuldstændig ude af øvelsen med at gøre noget godt for dig selv og mærke dine egne behov, og ved du overhovedet, hvad du ønsker og har brug for?
Overvej i stedet, at hvis du gør det, der tilgodeser dig selv, så tager du ansvar for din balance og vil sprede balance bare ved det, at du er gladere. Du får mere energi og overskud ved at gøre det, du gerne vil, og som du kan mærke er godt for dig. Du vil være en rollemodel for dine børn, kolleger, familie og venner. Og måske vil du stille og roligt begynde at smitte andre, så de også bliver bedre til at mærke deres behov og følge den vej, de skal gå.
Selvfølgelig vil der være tider, hvor vi vælger vores egne behov fra for at hjælpe andre. Det skal bare ikke være hele tiden.
Men øv dig i at mærke dine egne behov, og tænk over hvornår de godt må komme på banen og ikke skal stoppes på grund af misforstået hensyn. Du vil blive overrasket over, at andre ofte bare siger OK og straks accepterer, at du selvfølgelig skal lytte til dig selv og tage hensyn til dine egne ønsker og behov. Andre mennesker vil ofte føle, at du bliver mere autentisk, og at de kan stole på, at du mener, hvad du siger. Og at hvis du siger ja til noget, er det fordi du reelt gerne vil hjælpe.
Er det svært at lade dine egne behov komme først, så prøv at gå tilbage til tip nummer 1: Hvad er det for tanker, som forhindrer dig i at tage ansvaret for din egen balance? Og tip nummer 2: Hvilken dialog bygger du op omkring, hvem du er, hvis du lader dine behov være vigtige og i højere grad tager ansvaret for din egen balance?
4. Lykken kommer indefra
"Det er jo bare et marathon!" Citatet kommer fra Paul Martin, der efter en bilulykke fik amputeret sit ene ben i en alder af kun 25 år. Efterfølgende har han løbet triathlon og 10 gange ironman.
Han siger også “Find lykken i accepten af din situation – og brug forhindringerne til din fordel."
Lykken kommer ikke udefra! Men er det da ikke bare lykken, når vi for eksempel finder en ny kæreste, når vi skal giftes, vi flytter til en bedre bolig, skal på en dejlig ferie eller vores ønsker på en anden måde går i opfyldelse? Jo da, men det er, fordi der bliver udløst følelser inden i os. Faktisk kan vi lære at udløse de følelser selv uden hjælp udefra.
En rigtig god måde at lære det på er ved at træne sin taknemlighed. Før evt. en taknemlighedsdagbog hver aften. Bare i 5 minutter, og hvis du ikke kan finde på noget at være taknemlig over så prøv: “I dag sørgede min krop for, at jeg trak vejret”, “solen skinnede i et minut”, “jeg fik et smil”.
Lyder det som en joke? – det er det ikke. Nogen gange har vi glemt, at det bedste i livet er gratis. Og det at skrive taknemligheds dagbog aktiverer vores tankemønstre positivt, idet vi aktivt kigger efter gode ting hver dag, og på den måde i højere grad fokuserer på, hvad der er godt, frem for det der er dårligt.
Vær opmærksom på hvilke spiraler, du bruger mest. Er det dem, som trækker dig ned, eller dem som hiver dig op?
Tag nu denne tegning:
Find det der kan lade dig op, og som du ved gør dig glad og tilfreds. For mig er det f.eks. musikstykket “Forrest Gump”. Hvis du hører det musikstykke drøne ud af højttaleren fra mit kontor, så er det fordi, jeg synes, det hele er lidt trøstesløst, og jeg har brug for at blive ladet op.
Til gengæld bruger jeg noget andet musik for at slå tankerne fra og blive inspireret til at skrive. Så for mig er musikken god til at hjælpe mig videre, hvor jeg end står.
Andre vil, som på tegningen, blive ladt op af naturen. For andre igen vil en meditation, en løbe- eller cykeltur eller noget helt femte være det, der lader dem op. Prøv at finde ud af, hvad det er, der giver dig energi og genskaber din balance. Og brug det så aktivt hver gang, du mærker energiniveauet daler.
Men du kan også prøve denne øvelse: Prøv at være lige præcis der, hvor du er nu - også i tankerne. Vores tanker er ofte i fortiden eller i fremtiden, sjældent i nu’et. Men det er jo kun nu’et, som eksisterer. Fortiden er forbi, og fremtiden er ikke kommet. Men vores tanker tager os bare andre steder hen.
For mange år siden var jeg færdig som “gårdsanger”. Min datter var alvorligt syg, og det hele var kaos. Jeg læste lidt i en bog af Eckert Tolle, og han skrev om at være i nu’et og droppe tanker om, at noget skulle være anderledes, for så kunne man opleve lykke. OK, lad det komme an på en prøve, tænkte jeg. Jeg lagde mig ned og undersøgte mine tanker, som stod i kø. Jeg hilste tankerne velkommen - en efter en – checkede, om de handlede om fortid, fremtid, eller at noget skulle være anderledes, og hvis svaret var ja, fik tanken lov til at gå væk. Da jeg var godt igennem tankerne, begyndte en lykkefølelse at brede sig i mig. Jeg blev så forskrækket, at jeg skyndte mig tilbage til “virkeligheden”, for jeg kunne ikke tillade mig at være lykkelig, når mit liv var så hårdt. Det er ikke let at forandre sit liv. Det kan kræve, at man forsøger meget og ihærdigt. Men det hele starter med det første lille skridt.
I dag hvis livet er lidt hårdt, bruger jeg faktisk ovenstående taktik, og det virker hver gang.
I denne taktik indgår både at forholde sig til tankerne, stoppe den indre dialog og give slip. Altså at tage ansvar for at skabe balance. Se tip 1 til 3 som er beskrevet længere oppe.
5. Forandringsmodellen: Bevidsthed – Ejerskab - Ansvar
Jeg håber, du er blevet inspireret. Vær bare opmærksom på at inspiration er een ting, at skabe forandring kræver noget mere. Derfor har jeg udviklet “Forandringsmodellen” som har 3 elementer eller trin.
Trin 1: Bevidsthed
Først skabes en bevidsthed om, hvad der foregår. Det vil sige, det er ikke en forståelse, som bygger på, at tingene er statiske og uforanderlige, sådan er det bare, skabt af vores bevidstheds automatpilot. Men en bevidst overvejelse af, hvad det er, der sker her. Hvilke følelser, tanker, reaktioner m.m. der er på spil. Det niveau kan de fleste nå til.
Trin 2: Ejerskab
Færre tager det næste skridt, nemlig at tage ejerskab. Ejerskab til at man med sin personlighed påvirker situationen, og at man har skabt sit helt eget billede af, hvad der skete. Hvor tit har du ikke oplevet, at I er to, som har oplevet det samme, men alligevel har hver sin version af det oplevede? Eller hørt 2 forskellige personer fortælle om den samme situation, og det er 2 helt forskellige historier. At tage ejerskab vil sige, at man ser sin egen andel i situationen, ser hvordan ens livssyn påvirker både situationen, men også den historie, man skaber om situationen.
Trin 3: Ansvar
Det sidste skridt er der endnu færre, der når til. At tage ansvar for at ændre det, man ikke er tilfreds med. At tage ansvar og ikke sige “hvis bare”, eller vente på, at nogen andre skal ændre sig, eller at livsomstændighederne bør arte sig bedre. Uanset hvordan dit liv ter sig, er det DIG som kan ændre på det. Og den vigtigste ændring er måden, du ser på noget på. Som Albert Einstein siger: “Den vigtigste beslutning, du kan tage, er, om du lever i en venlig eller uvenlig verden”. Er verden uvenlig og imod dig, vil du se forhindringerne som andres skyld. Er verden venlig og med dig, har du selvautoritet og kan påvirke, hvordan du vil opleve det liv, du har.
I en udsendelse i TV var der en hjertelæge, som fortalte, at hans datter var død som 13 årig af en hjertefejl. Han kunne have været bitter, skuffet, vred, ked af det osv., hvilket de fleste af os ville kunne forstå. Men han sagde, og de ord gjorde et stort indtryk på mig: “I 13 år havde jeg den glæde at have verdens dejligste datter, det er jeg taknemlig for.”
Prøv bevidst at lægge mærke til hvordan du opfatter dit liv, og hvordan det påvirker dig. Er der noget, der kunne være anderledes, hvis du ændrer din opfattelse og adfærd? – Øv dig, Rom blev heller ikke bygget på een dag.
Lige pludselig er du 95 år
Forestil dig, at du har 95 års fødselsdag og skal holde en tale til dine gæster om dit liv og de valg, du traf. Hvordan du valgte at være til stede og hvilket livssyn, du havde. Hvordan dit liv blev påvirket af dine valg. Om du accepterede det mellemtilfredse liv, at det var okay, eller om du valgte selv at påvirke dit liv, og at det gjorde hele forskellen.
Min tale vil lyde sådan her:
JEG FANDT MIN INDRE STYRKE OG STOD STÆRKERE I LIVET.
Jeg opdagede heldigvis, at jeg IKKE havde fået stemplet “ikke OK” i fødselsgave. Det var bare noget, jeg troede i laaaang tid. Jeg lærte at blive en Tumling igen, så jeg fik mere ud af livet, fik skabt gode relationer og oplevede at være lykkelig.
Hvordan skal din tale lyde?
Jeg håber, du kan bruge nogle af mine tips til at finde din indre styrke og stå stærkere. Har du brug for hjælp på din vej, så sørg for at få det, så du kan rejse mod større tilfredshed og balance og et bedre, stærkere og gladere liv.